Få hjælp til parforholdet

couple holding hands walking on seashore
Photo by Agung Pandit Wiguna on Pexels.com

Fanget i et negativt mønster

Udfordringer i parforholdet er normalt. Perioder, der er gode og perioder der er vanskelige. Hvis udfordringer bliver fastlåste og afstanden til hinanden bliver større, så er det måske tid, til at søge hjælp.

Mange af de par, som opsøger mig for hjælp er fanget i et negativt mønster. De har været sammen i mange år. Er gode til at samarbejde omkring børnene, men har glemt hinanden. Den ene viser sin utilfredshed med vrede og kritik – den anden viser sin utilfredshed med afstand og passiv vrede og vælger måske at gemme sig ved at arbejde mere eller bruge tiden uden for familien. De er fanget i et negativt mønster.

Bagved ligger et ønske om at få det bedre sammen

Den, der kritiserer har egentligt et ønske om nærvær og kontakt, og når den anden trækker sig, bliver den ene mere frustreret og ensom. Når den anden trækker sig, gør vedkommende det for at beskytte sig selv mod vrede og for at undgå at optrappe en konflikt. Jo mere undgående den ene er, jo mere vred og frustreret bliver den anden. Begge bliver slidt op at mønsteret – ensomme og frustrerede.

Læs mere om, hvordan du kan få det bedre i parforholdet her:

Få hjælp til at ændre mønsteret og få energien tilbage i parforholdet

Men der er hjælp at få. Hvis I søger professionel hjælp, er det muligt at bryde det negative mønster, I er fanget i. Og gør det inden det er for sent. Der går i gennemsnit 6 år fra et par oplever et problem, til de opsøger hjælp. Men et parterapeutisk forløb kan for mange være godt givet ud for at få energien tilbage i parforholdet.

Søg hjælp her:

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.